Hvis du står og har brug for at få et nyt par briller, er der flere forskellige ting, du skal tage stilling til. Når først vi har fundet ud af, hvordan det står til med dit syn, så du kan få det korrekte glas i dine briller, er det til at rette fokus mod dit brillestel.
Brillestellet er det, der gør den største forskel, når det kommer til udseendet af dine briller. Det er nemlig brillestellet der bestemmer, hvordan dine briller er formet og derfor hvordan de klæder dit ansigt.
Vores ansigtsformer er forskellige og derfor er det forskelligt hvilke stel der klæder den enkelte. Den rette størrelse på stellet er også vigtig. Det kan godt være svært selv at vurdere når man står i en butik fyldt med flotte brillestel. På det punkt har vi heldigvis god erfaring, så vi sammen får valgt den rette brille til dig.
En brille skal både føles godt, se godt ud og være god at se ud af.
Facon og størrelse er vigtig, men det er farven bestemt også.
Der findes også en hel masse forskellige farver, når det kommer til brillestel. Det kommer meget an på din huds naturlige undertoner, hvilken farve passer bedst til lige netop dig.
Samtidig kommer det også meget an på, hvor skarpe briller du har lyst til at have, hvilken farve du skal vælge. Hvis du gerne vil have en stærk kontrast i dine briller, så er det en god idé at vælge en mørk og skarp farve som eksempelvis sort.
Du kan også få brillestel, der gør dine briller enten runde eller firkantede, og det kan vi også hjælpe dig med at finde en løsning på.